| Torup, den tilsandede landsby i Tisvilde Hegn |
| Udgravet og blotlagt, den venter kun på at du besøger den |
| Tisvilde Hegn har engang
bestået af dyrkede marker, men i 1500-tallet blev
bønderne mødt af en voldsom sandflugt fra kysten. I
mange år forsøgte de at dæmme op for sandet, men
forgæves. Sandflugten tvang mange af bønderne til at
forlade hus og hjem, og i dag kan man i den tilsandede
landsby Torup få et indblik i, hvor hårdt livet må
have været for de uheldsramte bønder. Torup var oprindeligt en landsby under Asserbo Hovedgård. Sm følge af sandflugten svandt landsbyen ind og var i 1560 kun på 12 gårde og 4 huse. I 1592 var der kun 6 gårde tilbage, og endelig i 1611 nævnes den ikke mere. Det man ser er fundanentet af en gård hvor de ældste dele er fra 1200 tallet. Udgravningen foregik fra 1960erne og var færdig i 1993, forestået af Gilleleje Museum i slutfasen. Man kan finde landsbyen øst for Asserbo Ruin, dr er skilte som leder dertil. Lansbyen ligger også på ruten "Rend og hop i Tisvilde Hegn, ved post nummer 13. |