Kammerråden
På
Helsinge kirkegård står, på et af et smedejernsgitter
omkranset gravsted, en majestætisk gravsten med en
næsten utydelig indskrift.
Stenen er minde om Kammerråd Johan Jørgen Lorentzen,
ejer af Toglerupgaard, og hans hustru Eline Kirstine,
født Møller.
Indskriften på stenen er:
Redelig, Virkelysten, Utrættelig i Raad og Daad. En
Velgjørende Fader for Mange, der velsigner hans Minde.
Et sådant eftermæle er jo en konge værdigt, og det er
netop hvad Johan Jørgen Lorentzen var, sin tids Konge af
Helsinge.
Kammerråden var født den 1. August 1791 i Hillerød.
Han var søn af skomager Niels Nielsen, født omk 1767,
som tog navnet Lorentzen. Niels Nielsen driver også
garveri og denne del af virksomheden vokser kraftigt i
kraft af stor efterspørgsel på læder på grund af
Napoleonskrigene. Moderen var Kirsten Eskildsdatter,
født omk 1766 i Udesundby, nedstammende fra
Storehammerslægten, fra Storehammergård i Oppesundby.
En af fadderne, såvel ved Johan Jørgens dåb, som ved
flere af hans søskendes, Skomager i Hillerød Friedrich
Lohrentzen, og derfra kommer navnet formentlig.
Kammerråden udtalte sit efternavn med tryk på første
stavelse, og dette underbygger min teori om navnets
herkomst.
Hustruen Eline Kirstine Møller kom fra Kongsted sogn i
Præstø amt, var født 1. Januar 1775, og således 16
år ældre end sin mand. Hun overlevede sin mand og
boede, formentlig til sin død i 1872, i Nyhuse i
Hillerød. Sidste gang hun nævnes der, er i
folketællingen fra 1860.
Johan Jørgen Lorentzen havde tre søskende. Den ældste
broder er Lorentz Lorentzen, født i 1789. Johan Jørgen
er næstældst, og derefter kommer to piger. Ane Marsille
Lorentzen, som overalt benævnes som Ane Cicilie, fødes
1793, og Mette Sophie Lorentzen som fødes i 1796.
Ane Cicilie bliver gift med en garver, Jonas Rundin i
København, og da han dør i 1823 fortsætter enken
virksomheden, samtidig med at hun sørger for at deres
fem børn bliver opdraget til borgerskabets rette
værdier.
Den ældste datter Eline Christine Rundin, født
1814,bliver gift med en jurist, Carl Theodor Alberg, der
er så vidt jeg kan se ingen børn i ægteskabet.
Den næstældste er datteren Hanne Cicilie Rundin,
ligeledes født 1814, bliver gift med præsten Emil David
Hornsyld Boeck, præst i Brøndum Sogn i Jylland. Pastor
Boeck var iøvrigt ved sin død Danmarks ældste aktive
præst, knap 90 år gammel. Der er tre døtre i
ægteskabet. Om Hanne og Eline er tvillinger er ikke
bevist, men tanken er jo meget nærliggende.
De tre yngste er sønnerne Niels Jonas Rundin, født
1816, Johan Jørgen Rundin, født 1819 og Carl Henrik
Rundin, født 1821. Disse tre sønner får deres virke i
Helsinge og omegn.
Som del af Ane Cicile Lorentzens husstand i 1840 nævnes
i øvrigt Jens Peter Trap, Cancelliesecretair og
Cancellist i Hans Majestæts Cabinetssecretariat. Denne
Trap var den senere kendte forfatter til storværket
Statistisk - Topografisk Beskrivelse af Kongeriget
Danmark, bedre kendt som Trap Danmark. Han blev selv
udnævnt til kabinetssekretær i 1856. Han ledsagede
Frederik den Syvende på dennes store rejser i Jylland og
Slesvig i dette og de følgende år. Han endte som
Geheimeråd.
Der var ingen tvivl om at Lorentzen- Rundin familien
havde gode relationer til de bedre kredse.
Som post- og diligenceby har Helsinge selvfølgelig en
kro, den får i 1812 ny ejer, den 23 årige Johan Jørgen
Lorentzen overtager den, sandsynligvis med økonomisk
baggrund i sin faders formue, da han næppe selv kan have
opsparet de 20600 Rdl som han gav for kroen.
Johan Jørgen Lorentzen får som 25 årig en kongelig
bevilling til at drive købmandshandel fra nabogården
Toglerupgaards hovedbygning, denne gård har han nemlig
også købt på dette tidspunkt. Forretningen tiltrak
mange kunder, og efter udsagn stod de i kø helt ned til
gadekæret. Det skal da nævnes at der ikke var andre
købmænd i Helsinge på den tid.
Ud over Toglerupgaard, som lå hvor nu Villys Radio og
Vinhuset ligger, ejede han også gården Kongensgave,
hvor nu Bymuseet for Helsinge har til huse.
Kongensgave
Denne
gård, med 66 tdr. land, overtager nevøen Johan Jørgen
Rundin i 1841, både uddannet jurist og landmand. Hans
Kone var Christence Henriette Borthig som kom fra det
københavnske borgerskab, datter af en lysestøber. En
helt almindelig bonde var han ikke, hans akademiske titel
åbnede dørene i provinsbyen, og han omtaltes som Hr.
Rundin, hvor man normalt omtalte bønder med for- og
efternavn.
Kontant betalte han 1000 Rdl til onklen, og dertil skulle
ydes en kontant sum på 200 Rdl årligt i onklens
levetid. Ret favorable vilkår for at overtage en større
gård, også dengang.
Rundin startede en produktion af lervarer og porcelæn,
en produktion som varede i ca. 4 år, indtil fabrikken i
1848 nedbrændte. Afsætningen gik vist ikke så godt som
forventet, så langsomt men sikkert forværredes
økonomien.
Rundin ville i 1846 udvide fabrikken, og i denne
forbindelse indbød han til aktietegning, der skulle
tegnes for 85000 Rd aktier, hvoraf Rundin selv ville
tegne for 5000 Rd. Aktietegningen gik ikke så godt som
Rundin vel havde ønsket, og han forsøgte sig nu med et
lån fra statskassen på 30000 Rd. Hvis dette lån blev
bevilget, havde han tilsagn om yderligere 15000 Rd fra en
københavnsk forretningsmand.
Staten ville gerne have sikkerhed for seriøsiteten i
projektet og sendte to fagfolk til Helsinge for at
bedømme sagen. De var uenige om hvorvidt Rundin havde
format til stordrift, og sagen trak ud, og lånet blev
ikke bevilget.
Efter branden opførte Johan Jørgen Rundin den
nuværende bygning, som var hovedbygning på gården
Kongensgave indtil gården blev nedrevet. Bygningen huser
i dag Helsinge Bymuseum.
Johan Jørgen Rundin opnår hurtigt tillidshverv i det
lille samfund. Titler som sogneforstander og sognefoged
kan han allerede kort efter sin overtagelse af gården
smykke sig med, men medlemsskabet af
sogneforstanderskabet må han se sig frataget igen
allerede i 1846.
I 1848 brænder gården under lidt mystiske
omstændigheder, og under opklaringen må Rundin lide den
tort at blive arresteret. 66 dage varede
frihedsberøvelsen, men sagen blev aldrig helt belyst.
Gården bliver genopbygget, men i 1855 blev Kongensgave
solgt på tvangsauktion, og dermed sluttede Johan Jørgen
Rundin´s tid i Helsinge. Han døde i København i 1863.
Toglerupgaard
Toglerupgaard
overtoges af Niels Jonas Rundin, som drev bedriften
videre, med både købmandshandel, kro,
brændevinsbrænderi og landbrug. Han var gift med
Caroline Christiane Jensen, af Unnerup mølle. Ved
giftermålet 28 Dec 1852 i Vejby kirke har han titel af
Cand.Phil og med hjemsted på Unnerup mølle. Forloverne
ved brylluppet er Kammerråd Lorentzen af Helsinge og
Skolelærer Lundt af Unnerup, den sidste har iflg. notat
i kirkebogen givet ”Skriftligt Forløfte”.
Unnerup Mølle har han fået af Johan Jørgen Lorentzen,
og får i 1845 skøde på den, og også den nærliggende
Unnerupgård.
I 1857 køber han også Bøgeskovgaard i Laugø, men
skødet bliver først læst i 1868. Gårdenes drift
bliver sammenlagt.
Caroline Christiane Jensen og Niels Jonas Rundin var
fætter og kusine. Hun var datter af Mette Sophie
Lorentzen og garvermester Jens Jensen i Hillerød. Mette
Sophie var søster til Ane Cicilie Lorentzen, Niels Jonas
Rundins mor.
Unnerup
Mølle
Carl
Henrik Rundin optræder i folketællingen i 1845 som
fabrikant, i 1850 som grosserer, men overtager senere
Unnerup Mølle efter broderen. Hans kone er Elise
Christine Lüders, proprietærdatter fra Blangstedgård
ved Odense. De får tre børn, den ældste dør kort
efter fødslen, og den mellemste, Theodor Emil Ernst
Rundin, optræder senere som fasanmester på godset
Gisselfeldt. Den yngste, en datter, hører vi ikke mere
om.
Niels
Jonas Rundin
Niels
Jonas Rundin var en mand som prægede Helsinge. Han var
én af initiativtagerne til at folænge jernbanen fra
Kagerup til Helsinge, han var sogneforstander 1842-1844.
Han etablerede en hestemølle i Helsinge, og i 1863
opførte han Helsinge Mølle, cirka hvor nu Møllestien
ligger. Brevsamler 1860-1862.
Han fik også tilladelse til, efter nogen diskussion, at
etablere et brændevinsbrænderi. Til at drive dette og
købmandshandelen er i 1880 en Hans Peter Olsen og hans
kone Engeline Werdelin fra Frederikssund nævnt.
Niels Jonas Rundins yngste søn, Fritz Nicolai Holger
Rundin, født 1869, er i 1890 mejerielev hos
mejeribestyrer Frederik Carl Müller i Store Lyngby.
Niels Jonas Rundin døde den 3. december 1882, 65 år
gammel. Han blev begravet i Hillerød den 9. december
1882. Sønnen Otto Rundin driver en kort periode
købmandsforretningen videre, på moderens borgerskab.
Bort
fra Helsinge
Enken
Caroline Rundin flytter til Hillerød, hvor vi finder
hende i folketællingen 1890 som boende i Mørkegaden,
med opgivet erhverv: Driver Agerbrug. Hos hende bor
sønnen Gustav Herman Rundin, 24 år gammel.
Hun dør på Skenkelsø Mark i Jørlunde Sogn 22 juni
1909 og bliver begravet i Hillerød sammen med sin mand.
Begravelsen foretages af Slotspræst Paludan Müller. Hun
har formentlig boet på Allingebjerggaard ved sin død,
eller i hvert fald haft ophold her hos sin datter og
svigersøn.
Toglerupgaard og Bøgeskovgaard overtoges af en
svigersøn, Ole Christian Frederik Olesen, født i
Nøbbet på Lolland i 1854 og gift med Anna Sophie
Rundin, født i 1862. De får tre døtre og en søn, alle
født i Helsinge.
Bøgeskovgaard overtages i 1898 af proprietær Rasmus
Rasmussen. Hvor længe de havde Toglerupgaard ved jeg
ikke, men det er måske samtidig med salget af
Bøgeskovgaard at de sælger denne. Datteren Marie
Karoline Rundin Olesen bliver gift i Jørlunde Kirke i
1905, hvor familien har Allingebjerggaard på Skenkelsø
Mark. Ved dette bryllup er brudens morbror, Købmand Otto
Rundin af Hellerup forlover. Den yngre søster Jenny
Sofie Augusta Rundin Olesen bliver også gift i Jørlunde
Kirke, i 1909. Jeg finder dem igen i Veksø sogn i
folketællingen 1916. Her er de på Vaselundgård og hos
dem bor sønnen Niels Einer Christian Rundin Olesen,
født i 1895. Denne bliver i 1918 gift med en pige fra
Randersegnen, og fra ham nedstammer der en del som bærer
navnet Rundin. Niels Einer Christian Rundin Olesen dør i
1967.
Den yngste datter Helga Nielsine Rundin Olesen gifter sig
med korpsofficiant Lars Jensen fra Skenkelsø i 1919.
Lars Jensen er af Nittebjergslægten, og har de to fået
børn er det altså Nittebjergere som jeg selv er det.
Lars Jensen og jeg har Lars Larsen (1664-1739) på
Damgården i Sperrestrup, Jørlunde Sogn, som fælles
ane.
Vaselundgård i Veksø har været i Nittebjergslægtens
besiddelse, sidste ejer i slægten jeg har sikkerhed for
er Lars Peder Hansen, gift med Meta Andrea
Vilhelmsdatter, de bliver gift i 1884 i Veksø. Meta var
af Nittebjergslægten. De fik seks børn, tre døtre og
tre sønner, hvoraf den ældste og den yngste af
sønnerne udvandrede til USA. Meta kan også føre deres
slægt tilbage til Lars Larsen (1664-1739) på Damgården
i Sperrestrup.
Det kan være en af Lars Peders og Metas arvinger som har
solgt Vaselund til Olesen/Rundin familien.
Kun
navnet tilbage
I
dag er det kun Rundinsvej som minder om Rundin familiens
fortid i Helsinge, og så altså en gravsten på
kirkegården, men her skal man have gode øjne for at
tyde den forvitrende indskrift.
Blandt andet derfor denne lille fortælling, for at vi
ikke skal glemme vor bys fortid.
Hvorfra Rundin familien kom ved jeg ikke. Navnet Rundin
er udbredt i Sverige, så måske skal man rette blikket
over sundet for at finde familiens rødder.
Se Storehammerslægten her
Se Nittebjergslægten her
Kammerrådens
gravmæle på Helsinge Kirkegård
|
