Der er
ca. 700 jættestuer i Danmark, men oprindeligt har der
været langt flere, måske ca. 10 gange så mange.
Jættestuerne har gennem tiden tjent som stenbrud, når
der skulle bruges sten til byggerier af kirker, borge og
også ved vejanlæg.
Mor Gribs Hule er en jættestue fra yngre stenalder, ca.
5.000 år gammel. Navnet Mor Gribs Hule stammer fra et
sagn, der fortæller at gravkammeret var bolig for en
troldkvinde, kaldet Mor Grib.
Hun fløjtede efter de vejfarende og hendes sønner
dræbte dem, når de for vild i skovens dyb.
At Mor Gribs Hule er reddet for eftertiden, skyldes at
skovrider Erasmus Frederik Ludvig Brüel foranledigede
den fredet. I 1990 blev Mor Gribs Hule restaureret og
fremstår nu smukt som en af de bedst bevarede
jættestuer.
Den er at finde ved 7 km stenen på Helsingevej, ved
Enghavehuset, og der er parkeringsplads direkte overfor. |