På vejen
mellem Nejlinge og Nellerød, cirka midtvejs, ligger i
vejsiden en rest af en markstensbelagt vej, efter
nutidens forhold lidt undselig, men denne vej er den
gamle Holbo Herreds Vej, som fra Halsnæs, førte over
Ramløse, Helsinge, Mårum og Esrum til Helsingør.
Forestil dig de jernbeslåede hjuls skramlen mod stenene
og oksernes prusten, foran de tungt læssede vogne.
Forestil dig den unge væbner til hest ad den støvede
belægning, på vej fra borgen i Asserbo til Esrum
Kloster, Gurre Slot eller måske borgen Krogen ved
Øresund. Dette var datidens hovedvej og forbindelsesled
mellem øst og vest i Nordsjælland. |