|
 |
|
|||
| Gribskov Kommune, på toppen af Sjælland | |||||
|
|
|
|
|||
| Gribskov Kommune, på toppen af Sjælland | |||||
| Helene Grav i Tisvilde | |||||||||||||||||||||||||||
| Valfartssted for pilgrimme fra hele Europa | |||||||||||||||||||||||||||
| Ifølge sagnet kom
Helenes lig sejlende på en klippeblok fra Skåne, hvor
hn ved Tisvildes kyst blev opdaget af lokale fiskere. Da
de ville bære liget op over skrænten mod Tibirke Kirke
for at føre det til Tibirke kirke, åbnede en slugt sig
i skrænten og dannede kildeskåret. Ved dette syn satte
de båren fra sig og straks sprang en kilde frem. På
vejen mod kirken begyndte nogle af bærerne at bande, og
da sank båren med Helene ned i jorden, hvorved hun fik
sit sidste hvilested få hundrede meter inde i landet på
det der dengang var åben mark. Helene Kilde blev et velbesøgt valfartssted. Kong Christian IV, skal have fået tappet meget vand fra kilden til en nærliggende badstue. Helt op i det 19.århundrede var det vidt udbredt, at syge og svagelige forsynede sig med vand fra kilden og derefter tilbragte natten ved Helenes grav. De syge hvilede sig kun få timer på graven, inden de næste kom til, der skal have været reel kø på stedet. Virkningen skulle være stærkest Sankt Hans Nat og igen senere på sommeren natten til Hellig Olavs Dag den 30 juli. De valfartende, som blev helbredt for sygdom efterlod ikke blot krykker og forbindinger, men også ofte takketavler og gaver i taknemmelighed over deres helbredelse. Det sidste vognlæs af den slags tegn på kildens helbredende evner blev så vidt vides kørt til opbevaring på Tibirke Kirkes våbenhusloft så sent som i 1864. Altså over 300 år efter reformationen, hvor helgendyrkelse ellers blev bandlyst. O |
|||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||
